Mørke genindvier kirke
Fejrer åbning med festgudstjeneste
24. nov 2013, kl. 19:42
Mere end 30 dage gammel
Det er halvandet år siden Mørke kirke sidst slog dørene op til gudstjeneste.
Kirken har været under en gennemgribende restaurering og idag stod den endelig klar til at blive genindviet. Kirkebænkene blev hurtigt fyldt op - hele byen var mødt frem for at deltage i dagens festgudstjeneste.
- Det betyder så meget for mig personligt og for hele sognet, fordi processen har været så lang. Det er meninghedens fest. Alle har glædet sig til denne dag. For det betyder noget for folk, at kirken er her, fortæller præst i Mørke Kirke, Maria Rasmussen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Biskop Kjeld Holm var blandt gæsterne til dagens festgudstjeneste.
Kom med indenfor i den nyrestaurerede kirke i videoen øverst.