Morgenmad til cyklister
Cykelpendlere får gratis rundstykker på ruten
Cykelpendlere i Silkeborg Kommune kan se frem til morgenmad på cykelturen, når de cykler til arbejde onsdag den 11. april.
Uddelingen af morgenmad er en del af "Vi cykler til arbejde", som samler omkring 100.000 deltagere på Danmarks største cykelhold.
For 16. år i træk arrangerer Cyklistforbundet og Dansk Firmaidrætsforbund cykelmotionskampagnen "Vi cykler til arbejde".
- Vores ambition er at få flere til at bruge cyklen i hverdagen. Det er både godt forhelbredet, miljøet og klimaet. Og så er det med til at mindske den meget omtalte trængsel i trafikken, siger Cyklistforbundets kampagnechef Loa Bendix.
Sidste frist for tilmelding til kampagnen er d. 20. april. Og det er helt bevidst, at uddelingen af morgenmad finder sted netop ugen før:
- Det er både en venlig og velsmagende påmindelse om at samle et hold og melde sig til, siger Loa Bendix, der selv vil have favnen fuld af rundstykker på dagen.
Sidste år deltog op mod 100.000 cyklister i "Vi cykler til arbejde.
Formålet med kampagnen er at få flere til at cykle til og fra arbejde og samtidigt øge folkesundheden i Danmark.
Her kan du få gratis morgenbrød onsdag:
Silkeborg Hospital, Falkevej 3 kl. 7-8 og Silkeborg Rådhus, Søvej 1 kl. 8-9.