For morgenfriske og natteravne: Bilka udvider åbningstiderne

Bilka ændrer åbningstider fra 06 til midnat efter gode erfaringer med døgnåbent

Fremover er der mulighed for at shoppe både tidligt og sent i Bilka-varehuset i Tilst i Aarhus. Foto: Claus Fisker - Scanpix

Også i Horsens kan Bilka-kunderne handle tidligt om morgenen og sent om aftenen. Foto: Claus Fisker - Scanpix

1 af 2

Indkøb bliver fremover lidt lettere for de morgenfriske og natteravne.

Det er varehuskæden Bilka, der fra slutningen af marts ændrer åbningstider.

Dørene bliver slået op klokken 06.00 og først lukket klokken 24.00.

Læs også Bilka indfører permanent døgnåbent

De ændrede åbningstider sker som følge af gode erfaringer med at holde døgnåbent i december.

Ifølge Bilka var det især folk med skæve arbejdstider, der benyttede sig af at handle ind på alternative tider af døgnet.

For eksempel på vej hjem fra nattevagt eller efter en aftenvagt.

Læs også Næppe 17 varehuse, der holder døgnåbent fremover

– Der er mange danskere, der gerne vil handle i ydertimerne, og vi er glade for at kunne imødekomme det behov. For eksempel alle dem, der har skæve arbejdstider, hvor det giver mening at handle udenfor de mere normale åbningstider. Men naturligvis også for eksempelvis børnefamilierne, som ikke nødvendigvis får lov til at sove til kl. 8, eller dem, som bare gerne vil handle, når det passer bedst, siger Mark Nielsen i en pressemeddelelse.

Med den udvidede åbningstid håber Bilka, at det løfter indkøbsoplevelsen for alle i dagtimerne, da personalet kan bruge de stille timer til at fylde op på hylderne og bestille varer hjem.

Åbningstiderne gælder dog ikke Bilka i Tilst. Her vil der være åbent alle døgnets 24 timer hele ugen fra den 23. marts.

02:40

VIDEO: Tag en tur med i Bilka i Aarhus en sen nattetime i december, hvor TV 2 | ØSTJYLLAND  besøgte varehuset. I denne periode holdt varehuset åbent hele døgnet.

Luk video