Mor til fire trafikdræbt
En 33-årig kvinde mistede tidligt i morges livet i en trafikulykke nord for Randers.
14. jun 2006, kl. 08:39
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig kvinde kørte ved halv fem-tiden i morges galt på landevejen mellem Randers og Hadsund.
Ulykken skete i nærheden af Havndal. Her mistede kvinden herredømmet over sin vogn, mens hun kom kørende i sydlig retning.
Bilen kørte i første omgang ned i grøften, og derefter trillede den rundt flere gange. Kvinden var ifølge Randers Politi dræbt på stedet.
Den 33-årige kvinde var mor til fire børn.