Mor og datter truet med pistoler
Fire udenlandske mænd bevæbnet med knive og pistoler begik i aftes røveri i en lejlighed i Gellerupparken.
2. dec 2005, kl. 11:05
Mere end 30 dage gammel
En 50-årig udenlandsk kvinde og hendes 14-årige datter var netop kommet hjem til deres lejlighed på Lenesvej i Brabrand, da fire udenlandske mænd med pistoler og knive trængte ind til dem.
Mændene truede dem til at holde sig i ro, mens lejligheden blev gennemrodet, og en del af møblementet blev ødelagt.
De fire mænd stjal cirka 13.000 kr. og smykker til en samlet værdi af 100.000 kr., inden de forsvandt.
Årsagen til det voldsomme røveri er formentlig uoverensstemmelser om et gældsforhold.