Møntmestergården færdig

Det har taget ti år og kostet 60 millioner kroner, men nu er Møntmestergården i Den Gamle By i Århus færdig.

Den Gamle By i Århus er nu klar til at slå dørene op for en satsning af de helt store: Møntmestergården.

Den nye del af museet er fordelt på i alt 25 rum på tre etager, der i alt fylder 2000 kvadratmeter.

Den åbnes officielt tirsdag af Hendes Majestæt Dronningen, men TV 2 | ØSTJYLLAND tager i dag en tur forbi for at se på, hvad Møntmestergården har at tilbyde.