Monstertrucks indtager Århus
Tangkrogen i Århus er i disse dage omdannet til en legeplads for gigantiske monstertrucks.
17. maj 2006, kl. 08:23
Mere end 30 dage gammel
Der bliver spillet med hestekræfterne på Tangkrogen i Århus i disse dage.
Europas største show med såkaldte monstertrucks er nemlig på besøg, og publikum kan således på nært hold opleve, hvordan de kæmpestore trucks legende let kan køre hen over almindelige familiebiler, som bliver mast til ukendelighed.
Besøget i Århus er en del af en større turné, der bringer de i alt fire monstertrucks samt diverse motorcykler og rallybiler rundt i hele Skandinavien. Arrangørerne forventer, at op mod 1.200 personbiler vil være mest flade, inden turnéen er slut.
Monstertruck-showet bliver i Århus til og med i morgen.