Moniz' vilde stil: Træning tre-fire gange om dagen
Randers FC-spillerne arbejder i en anden virkelighed, efter Ricardo Moniz har taget over som cheftræner. Mange og intensive træningspas er nu hverdag
Da Ricardo Moniz den 9. oktober havde første arbejdsdag i Randers FC indtog han træningsbanerne på Viborgvej med stil. Han kom løbende oppe fra stadion og ned til banen, hvor spillerne stod og spillede bolde frem og tilbage.
Så skulle der varmes op - og med Ricardo Moniz i front tog truppen to omgange omkring grønsværen. Herefter styrede han nogle højintense opvarmningsøvelser hvorefter han selv deltog i store dele af træningspasset. To timer efter første omgang træning var spillerne i øvrigt atter at finde på træningsbanen.
Læs også
Et opsigtsvækkende indtog af Ricardo Moniz i Superligaen, som da umuligt kan opretholdes i særlig lang tid. Eller hvad?
I et længere interview spørger Nick Horup den karismatiske hollænder, om han har tænkt sig at fortsætte på den måde med flere gange om ugen at have to træningspas. Og hertil kommer det kontante svar fra Ricardo Moniz.
- Nej, tre eller fire.
Forsætter stilen fra Hamborg
Randers-direktør Michael Gravgaard spillede under Ricardo Moniz i Hamborg i 2009, og derfor kan det ikke overraske, at den nye cheftræner kører den stil.
- Michael Gravgaard kender det miljø, der var i Hamborg. Vi trænede dobbelt så meget som konkurrenterne.
Læs også
Som han har for vane, så nævner Moniz herefter sine store helte fra fodboldverdenen. Og det gør han netop for at pointere, at man skal kæmpe ekstra meget, hvis man for alvor vil opnå noget inden for sportsgrenen.
- Du skal stå til ansvar for den klub, der betaler dig, for fansene og for den hårdtarbejdende by.
- Så skal jeg have ondt af spillere, der ikke vil nå toppen? Så har vi valgt de forkerte folk, fortæller Ricardo Moniz.
Se hele det åbenhjertige interview med Randers FC's nye cheftræner herunder: