Mols-Linien sejler bedre resultat hjem trods uvejr
Trods skarp konkurrence fra Storebæltsforbindelsen har Mols-linien indtil videre opnået et godt resultat i år.
Trods hårdt vejr med sne og storm i årets første måneder og skærpet priskonkurrence fra Storebæltsforbindelsen fik Mols-Linien et bedre resultat og omsætning i årets første seks
måneder.
Omsætningen endte på 369,7 millioner kroner mod 351,3 millioner i samme periode i 2006. Resultatet efter tonnageskat blev et overskud på 18,8 millioner, hvilket er 15,4 millioner kroner bedre end resultatet i første halvår 2006 - og bedre end Mols-Liniens forventning.
Selskabet noterer sig glædeligt, at antallet af erhvervsbilister på hurtigfærgerne, som udgør over 60 procent af kunderne, i 1. halvår 2007 er vokset med yderligere cirka syv procent, men der har været en negativ udvikling i antallet af fritidskunder.
For hele 2007 opjusterer Mols-Linien forventningerne til et nettooverskud på 55-70 millioner kroner og en omsætning på 105-120 millioner.
/ Ritzau