Mølleskolen har nu drejet nøglen om efter en lang kamp

På grund af besparelser i Norddjurs Kommune er Mølleskolen nu helt lukket. Det blev markeret med taler og hyldest på skolens sidste dag.

01:37

Elever på Mølleskolen sendte tirsdag balloner til vejrs som afslutning på skolens levetid. Luftfoto: KrogFoto.

Efter en tabt kamp er der nu lukket og slukket på Mølleskolen i Grenaa.

Tirsdag var sidste dag i skolens levetid, og derfor blev byens samlingssted hyldet med en stor afslutning.

Læs også Mølleskole-forældre har ikke tillid til kommunen: Vi åbner en friskole

- Nu skal vi til at lukke noget, der har eksisteret i knap 60 år. Det er en mærkelig følelse for alle, siger skoleleder på Mølleskolen, Erik Vedelsbo Falk. 

Der skal bygges en del om, og økonomien er ikke til det på nuværende tidspunkt.

Erik Vedelsbo Falk, skoleleder, Mølleskolen

Som del af dagens farvel til skolen blev skolelederen, der efter 30 år har valgt at stoppe, også selv hyldet af de mange fremmødte med taler og musik. 

- Det er en underlig dag, og det er meget trist, men jeg har selv valgt det, siger Erik Vedelsbo Falk.

Børnene fra Mølleskolen havde malet mindesten til skolens afslutning. 

 

Utilfredse borgere

I efteråret valgte politikerne i Norddjurs Kommunes byråd at udpege Mølleskolen som lukningstruet som en del af en større kommunal spareplan.

Læs også Utilfredse borgere kæmper til det sidste: - Vi er blevet tromlet

Derfor gik flere af områdets beboere, Mølleskolens børn og forældre ud i offentligheden for at vise deres utilfredshed med skolelukningen. 

I oktober blev det dog endeligt afgjort, at Mølleskolen denne sommer må dreje nøglen om for sidste gang.  

01:00

VIDEO: Hør henholdsvis borgmester Jan Petersen (S), byrådsmedlem Kasper Bjerregaard (V) og byrådsmedlem Steen Jensen (DF) forklare, hvorfor valget faldt på at lukke Mølleskolen. Videoen er fra oktober 2018. 

Luk video

- Det er en forkert beslutning. Ud fra denne her beslutning må man konkludere, at det her ikke handler om børnene, men om en vision for et område fra 2011, som er forfejlet, men som man ønsker at holde fast i, sagde formand for skolebestyrelsen på Mølleskolen, Christian Breinholt, til TV2 ØSTJYLLAND i oktober 2018. 

Djurslandsskolen flytter ind

Skolens gamle bygning bliver dog bevaret, da to af Djurslandsskolens fire afdelinger flytter ind i de gamle lokaler. 

Læs også Flere lærere søger væk fra folkeskolen - nyuddannede melder sig klar

- Der skal bygges en del om, og økonomien er ikke til det på nuværende tidspunkt. Meningen er, at de skal flytte ind til august 2020, siger Erik Vedelsbo Falk.