Møgvejr i vente: Massiv regn HELE lørdag

Østjylland bliver ramt af et regnvejr fra morgenstunden, der stort set ikke holder pause

01:31

Der er langt til tidligere tiders solrige påskeferier i år, selv om Langfredag bød på nogenlunde pænt vejr.

Lørdag bliver det nemlig rædselsfuldt vejr – i hvert fald hvis man som de fleste ikke bryder sig synderligt om regn og kulde. 

Læs også Aros og Regnskoven jubler over møgvejret

Regnvejret kommer helt fra morgenstunden af, og der bliver tale om et massivt regnvejr, der varer hele morgenen og formiddagen.

Der er en mulighed for en anelse opholdsvejr om eftermiddagen, men flere steder i Østjylland er det faktisk muligt, at det pjasker ned hele dagen. 

Læs også Øv! Påsken bliver kold og blæsende

Temperaturen er heller ikke noget at prale med – det bliver blot 5-6 grader, så det er den helt rigtige dag at sætte dig med familien og spille et brætspil.

I videoen øverst i artiklen kan du se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.