Mødre på genbrugsjagt: - Det er farligt det her

Det er oppe i tiden at genbruge. I Randers er muligheden for at genbruge børnetøj blevet endnu større, og indtil videre er det et hit

01:51

VIDEO: Genbrug af kvalitetstøj er et hit for mødre og kommende mødre i Randers.

- Det er farligt det her. Det er farligt. Farligt godt, siger Ida Sloth Kristensen.

Læs også Børnehavebørn lærer om genbrug: Udenlandsk tv-hold følger med

- Det er jo til baby. Det er jo ikke til mig, siger veninden Elisabeth Evald Bruus.

Ved første øjekast er det som at træde ind i garderoben i en kæmpe børnehave.

Hos Børneloppen lejer man en stand, og sætter børnetøj eller andre ting til salg. 

Men det er ikke børnene, der kommer og tager tøjet på, det er hovedsageligt forældre, der hiver det ned af hylderne hos det nyåbnede Børneloppen i Randers.

- Selve åbningsdagen var ekstrem. Vi havde over 1000 mennesker igennem butikken den dag. Der har været så meget fart på. Det er blevet så godt modtaget i Randers, fortæller indehaver Jacob Thylstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er lækre forhold, og her lugter ikke af gammel genbrug.

Jacob Thylstrup, indehaver, Børneloppen Randers

Her kan man leje en stand, sætte sit tøj, legetøj eller andet i børnehøjde til salg. Børneloppen tager en kommission på 15 procent af salget, og sørger for der ser ordentligt ud.

Læs også Ove parkerede sin trailer foran genbrugsbutik - pludselig var den solgt

- Genbrug er helt sikkert in. Det er også vejen frem. Så det er et spørgsmål om at få sat nogle rammer op, hvor man får genbrugsting, og tøj præsenteret på en ordentlig måde. Der er lækre forhold, og her lugter ikke af gammel genbrug, fortæller Jacob Thylstrup, som driver forretningen med sin kone.

Sælgerne betaler 15 procent af salget i kommission til Børneloppen.

De er flyttet til Randers fra Valby, hvor den første Børneloppen åbnede for to år siden.

- Vi var bare vilde med idéen. Det ændrede vores økonomi. Det gav os mulighed for at købe kvalitetstøj til vores børn, som vi ikke ville have haft råd til, siger Jacob Thylstrup.

Læs også Grædefærdig dyrepasser gav næsehorn farvelkys

Råd til kvalitet på SU

Et par af kunderne er veninderne Elisabeth og Ida fra Randers.

- Det er fornuftigt og smart udnyttet, at tøjets potentiale bliver udnyttet til fulde. Det er rart at tænke på. Jeg synes, det er sjovt at gå på jagt i en genbrugsbutik, siger Elisabeth Evald Bruus.

Butikken åbnede i lørdags og er den første i Jylland. I forvejen ligger der en i Valby og Slagelse.

Selvom hun shopper løs, så er hun ikke engang mor endnu. Hun er gravid og venter sit første barn, og er en flittig genbruger, når det kommer til tøj.

 - Jeg køber næsten alt mit eget tøj i genbrug. Jeg synes, det er vildt sjovt. Det er en skattejagt, og jeg kan godt lide at finde noget specielt og kombinere det på en speciel måde, fortæller hun.

Læs også Forældre dannede forening efter Rysagen – men nu lukker den

For Ida Sloth Kristensen, som er studerende, giver salgsmåden mulighed for at få kvalitet til billige penge, når hun skal finde tøj til datteren Agnes.

Man får et afkast, og det motiverer folk til at tænke i genbrugsløsninger. Det ville også motivere mig, hvis man kunne få en lille skilling for det.

Elisabeth Evald Bruus, Randers.

- Det er en god mulighed stadig at kunne give sit barn noget rigtig fint tøj, og som stadig er godt for økonomien.

Motivationen for genbrug er også større, når man som forbruger sælger til hinanden, mener veninden Elisabeth Evald Bruus.

- Jeg tror, det motiverer folk på en anden måde, at man kan gå ud og sælge som enkeltperson. I stedet for at aflevere til en genbrugsbutik. Man får et afkast, og det motiverer folk til at tænke i genbrugsløsninger. Det ville også motivere mig, hvis man kunne få en lille skilling for det.

Læs også Bag genbrugsbutikkens døre: Inger og Karna har grint sammen i 20 år

Men selv at sælge vil veninden ikke.

- Ikke foreløbigt. Jeg skal have rigtig mange børn, så jeg kommer nok til at slide det op selv, siger Ida Sloth Kristensen.