Modstander jubler over manglende støtte til havbrug

En modstander af havbrugene glæder sig over, at Socialdemokratiet i dag trækker sig fra aftalen med Regeringen og DF.

Socialdemokratiet vil nu trække sig fra den aftale de indgik med regeringen og Dansk Folkeparti tilbage i 2017. Genrefoto.

Den aftale, der ellers skulle sikre flere og store havbrug i Kattegat, trækker Socialdemokratiet nu sin støtte til.

Udledningen af kvælstof i vandmiljøet er nemlig ikke som forventet, og det har fået partiet til at opsige den ellers to år gamle politiske aftale med Regeringen og Dansk Folkeparti.

Læs også Socialdemokratiet skifter kurs og opsiger aftale om havbrug

Den nyhed glæder især Nina Bjarup Vetter. Hun er én af modstanderne af regeringens aftale om havbrug i de danske farvande, der nu ser ud til ikke at blive til noget alligevel.

- Det er meget, meget svært at forsvare det her, så alt andet lige er det en god beslutning, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det betyder, at to havbrugejere kan tjene rigtig mange penge her, fordi de får stillet store havarealer gratis til rådighed og kan udlede frit og uhæmmet.

Nina Bjarup Vetter, formand, Blak

Aftalen mellem Socialdemokratiet, Regeringen og Dansk Folkeparti gik ud på en lovændring, der gav havbrugssektoren mulighed for at øge produktionen i otte nye havbrugszoner i Kattegat. En aftale, formanden i Blak ikke kunne se sig enig i.

- Det giver jo ikke nogen mening at sætte så store, altså først og fremmest, at sætte havmiljøet over styr, siger hun.

Nina Bjarup Vetter er formand for Blak og har fra starten været modstander af aftalen om havbrug.

Havbrug udleder store mængder kvælstof, og ifølge aftalen skulle havbrugene kompensere for forureningen ved at oprette muslingeopdræt i de områder, hvor forureningen skete. Men Nina Bjarup Vetter ser i stedet den aftale som et fripas for at udlede kvælstof.

- Det betyder, at to havbrugejere kan tjene rigtig mange penge her, fordi de får stillet store havarealer gratis til rådighed og kan udlede frit og uhæmmet.

Læs også Flere bakker op om kampen mod havbrug: - Det er nu, vi skal vågne op

Årsagen til, at Socialdemokratiet nu trækker sig fra aftalen skyldes, at nye tal fra Aarhus Universitet viser, at kvælstofudledningen ikke er faldet som forventet.

Hvis vi får et flertal efter næste valg, så er jeg bare nødt til at sige, at hvis der ikke ændres meget her, så er der ikke ret meget fremtid.

Leif Lahn, Socialdemokratiet

I 2017 blev der udledt omkring 60.000 ton kvælstof til vandmiljøet, hvilket er tilsvarende de foregående år, viser de nyeste tal Aarhus Universitets årlige Novana-rapport.

02:35

VIDEO: Se hele TV2 ØSTJYLLANDs indslag om Nina Bjarup Vetter, der jubler over, at aftalen om havbrug måske går i vasken.

Luk video

Samtidig har der været flere sager om havbrug, der ikke har overholdt miljølovgivningen og produceret flere fisk end tilladt. Ifølge Leif Lahn (S) er det årsagen til, at Socialdemokratiet nu ikke længere vil være med i aftalen.

- Det, vi netop sagde dengang, vi lavede aftalen, er at hvis der er risiko for et dårligere havmiljø, så vil vi ikke være med til det. Og det har det vist sig, at der er, så derfor trækker vi stikket, siger medlem af Folketinget, Leif Lahn, til TV2 ØSTJYLLAND.

I den oprindelige aftale med Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er der inddelt områder i Kattegat, der er godkendt til havbrug.

 Generelt har der været stor modstand mod havbrugene i Kattegat – blandt andet fra flere borgmestre:

- Her har vi et erhverv, der med et snuptag får lov at udlede noget, der ligner 100 til 300 tons, siger Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Kommuner vil bestemme mere over havet ud for kysterne

Den holdning deler Norddjurs' borgmester Jan Petersen, da han i december ytrede sig til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi kan risikere, at det går udover turisme og rekreative ting, og det vil være et stort problem for Djursland og Anholt, sagde han.

Uvist efter folketingsvalg

Når Socialdemokratiet har trukket sig fra aftalen, er det uvist, hvad den endelige beslutning om havbrug bliver efter et folketingsvalg, hvis man spørger det socialdemokratiske folketingsmedlem.

- Hvis vi får et flertal efter næste valg, så er jeg bare nødt til at sige, at hvis der ikke ændres meget her, så er der ikke ret meget fremtid, siger Leif Lahn.

HVAD ER ET HAVBRUG?

  • Et havbrug er et produktionsanlæg på havet, hvori man kan opdrætte fisk under kontrollerede forhold. Det foregår i flydende cirkulære net, der er fastspændt til havbunden.
     
  • For forståelsens skyld kan man sammenligne et havbrug med landmandens landbrug.
     
  • I Danmark er der lige nu 19 havbrug, hvor det primært er regnbueørreder, der opdrættes.
     
  • I 2016 blev der produceret 10.117 tons regnbueørred og guldørred i de danske havbrug.
     
  • Produktionsperioden er på syv til ni måneder, der løber fra april til oktober/november.
     
  • Produktionen er baseret på 600-1000 gram ørreder, som sættes ud i havbrugene, hvor de opnår en størrelse på cirka 2-4 kilo.
     
  • Havbrug hører under de såkaldte listevirksomheder - dvs. forurenende virksomheder - og derfor skal de miljøgodkendes, før de må anlægges.


Kilde: Miljøstyrelsen