Modstand mod Århus Stift
Otte sogne i Kjellerup Kommune har klaget over, at de skal lægges ind under Århus Stift.
14. dec 2005, kl. 09:57
Mere end 30 dage gammel
Sognene i Kjellerup Kommune vil ikke lægges ind under Århus Stift, når den kirkelige struktur skal laves om som følge af kommunalreformen.
- Vi føler os ikke som østjyder, lyder begrundelsen fra otte ud af kommunens ni sogne.
De otte sogne har nu har klaget til Kirkeministeriet i håb om, at beslutningen bliver ændret.