Mødre tjekkes for depression

Fra maj bliver alle nybagte mødre i Århus Kommune screenet for fødselsdepression to måneder efter de har født.

Årsagen til de nye initiativ er, at mellem 10-15% af alle mødre udvikler mildere til svære fødselsdepressioner, og det har store konsekvenser for både barn, mor og den øvrige familie.

Derfor har byrådet i forbindelse med budgetforlig 2009 afsat penge til ekstra fokus på området.

Nu oplæres alle sundhedsplejersker i at genkende fødselsdepressioner. Mødrene vil derefter blive tilbudt ekstra samtaler, lægeundersøgelse, psykolog eller familiebehandler.

Ved at screene alle fordobles antallet der kommer i behandling.