Moderne mirakel på Skejby Sygehus
En kvinde fik fjernet æggestokken, kom i kemo-terapi og fik opereret æggestokken tilbage igen. Og så blev hun gravid.
31-årige Stinne Bergholdt fra Odense fik fjernet sin ene æggestok, før hun skulle i kemobehandling for knoglekræft.
Efter endt kemobehandling blev vævet fra æggestokken så indopereret i hendes tilbageværende æggestok, hvorefter det lykkedes for Stinne Bergholdt at blive gravid ved kunstig befrugtning.
Det var ét mirakel.
Og så satte hun endnu en rekord. For nu er hun som den første kvinde i Danmark blevet gravid på naturlig vis hjemme i ægtesengen.
Overlæge og professor Erik Ernst fra Skejby Sygehus mener, at det viser, at det kan betale sig at få frosset æggestokkene ned før en kemo-kur.
Fertilitetsklinikken på Skejby Sygehus regner med at tilbageføre æggestokke på yderligere seks patienter i 2008.
Du kan se et tv-indslag om det moderne mirakel ved at trykke" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/player.aspx?id=415260&r=7">trykke her.