Modemekka - mest for kvinder
Godt 3.000 - flest kvinder - shoppede løs
3. mar 2013, kl. 17:11
Mere end 30 dage gammel
Dankortene blev svinget i pendulfart i Randers Real Idrætshal hele søndagen, da der for femte år i træk blev afholdt Modemekka.
Godt 3.000 shoppelystne mennesker havde søndag finpudset chippen på dankortet og gjort klar til en dag med masser af shopping til Modemekka i Randers Real Idrætshal.
Der var dog øjensynligt flest hunkøn, hvilket kan skyldes Superligastart, men mange kvinder var mødt op for at gøre et scoop til den nye forårsgarderobe.
Arrangementet i år var altså femte år i træk, og en succes må det siges at være, når der kommer så mange mennesker en kold søndag for at lune sig i en varm hal fyldt med alt, som et shoppehjerte kan begære.
Se et tv-indslag fra modemekkaet øverst på siden.