Model spiller borgmester
Hanne Bæk Olsen får nyt udseende i tv-serie
Det er ikke tit, at Silkeborg kan prale af at blive nævnt i en amerikansk tv-serie.
Men ikke desto mindre er det nu tilfældet i den amerikanske tv-serie "Parks and Recreation", hvor der bliver afholdt en hyldest-ceremoni for kvinder i politik.
Her møder seriens amerikanske hovedperson en dansk borgmester fra Silkeborg, som bliver spillet af supermodellen Heidi Klum. Det skriver Midtjyllands Avis.
Silkeborgs borgmester fortæller, at hun er meget værdsat i sin by. Så værdsat, at borgerne har lavet en statue af hende i gedeost, som de skal spise sammen med kiks.
- Det er ikke det mest perfekte sted (red. Silkeborg) i verden, men jeg elsker det, siger Heidi Klum i tv-serien.
Heidi Klum fortæller også, at silkeborgenserne blandt andet har lært et rensdyr at danse for at fejre hende.
Hvis du er interesseret i at se Silkeborgs "nye" borgmester, er der nedenfor et klip fra tv-serien: