Modeblogger til Kapsejlads: Mange er klædt ret fedt

Vi fik modebloggeren Lasse Ribergård til at bedømme, hvor trendy publikum til årets Kapsejlads er

01:38

Når op mod 30.000 unge er samlet i Universitetsparken i ustadigt vejr, gælder det først og fremmest om at være praktisk klædt, men man kan også være med på moden. Det mener modeblogger Lasse Ribergård fra Aarhus, som vi har allieret os med for at bedømme tilskuernes outfits.

- Jeg synes faktisk, at der er et højt niveau – mange klæder sig ret fedt, er den umiddelbare vurdering.

Læs også Lasse forsvarer titel: Var den hurtigste til at løbe nøgen

Flere beklædningsgenstande skiller sig ud, når modebloggeren tager turen rundt i parken. Blandt andet at flere på trods af udsigten til mudder ikke har ladet de kridhvide sneaks blive hjemme.

- Hvide sneaks er meget på mode, men jeg ved ikke, om det er en særlig god kombination med mudder – det er det nok ikke, forklarer Lasse Ribergård.

Kan være smart i gummistøvler

Og så er der rigtig mange, der er ligeglade med både mode og praktik.

- Nogen går mere op i at repræsentere sin uddannelse end på at være praktiske og flot klædt, siger bloggeren.

08:06

Vi lavede vores egen trekamp til Kapsejladsen - se hvordan det gik her. 

Luk video

Men kan det da overhovedet lade sig gøre at være klædt i gummistøvler og forberedt på regnvejr og mudder, samtidig med at man følger moden?

- Der er det ligesom med Rains-jakken, du kan tage en regnjakke på eller en Rains-jakke og du kan tage gummistøvler på eller Hunter gummistøvler på, lyder det fra Lasse Ribergård.

Lasse Ribergård er kendt fra hjemmesiden sidseloglasse.com, som er en populær hverdagsblog.

Du kan se hele hans tur rundt i Universitetsparken i videoen øverst på siden. Herunder kan du se nogle af de outfits, som Lasse Ribergård stødte på: