Mod på skoleskemaet
Første elever undervises efter særlig mobbe-model
Eleverne på Skødstrup Skole får nu et nyt fag på skoleskemaet - mod.
De skal som nogle af de første i Danmark undervises efter en særlig model, der skal give mod til at sige fra og vise omsorg. Det såkaldte MOT-program, som stammer fra Norge.
Programmet skal lære århusianske elever i de ældste klasser at forebygge og forhindre mobning.
Et af temaerne er blandt andet alkohol og gruppepres.
- Man føler sig lidt som den kedelige gamle dame, hvis man ikke har lyst. Det er ikke så fedt, men jeg har personligt ikke lyst til det endnu, siger Caroline Wolf fra 8.B til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hør Caroline fortælle om dilemmaet ved ikke at have lyst til at drikke alkohol i tv-indslaget øverst på siden.
Se også mere om mobbe-modellen MOT i nyhederne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.