Mød manden bag skandalen
TV 2 | ØSTJYLLAND tegner et nærbillede af Morten Messerschmidt, som har været gennem hele følelsesregistret i sagen mod B.T.
De seneste to måneder har den østjyske folketingspolitiker Morten Messerschmidt været ude i noget af en rutschebanetur.
Siden han i en kæmpe brandert fejrede Tivolis åbning i Restaurant Grøften i København har medierne været fulde af historier om nazi-hilsner og nazi-sange i det muntre selskab.
TV 2 | ØSTJYLLAND tegner et nærbillede af manden bag skandalen, der fra at være på randen af sammenbrud nu ser lidt lysere på fremtiden.
- Det går mig stadig utroligt meget på. Det var hele følelsesregistret, der var i brug - fra nærmest depression til arrigskab, siger Morten Messerschmidt, der blandt andet har brugt opera som et middel til at få hjernen ledt på andre tanker.
Han betegner den seneste tid som den værste i sit liv.
Se nærbilledet af Morten Messerschmidt i aften tirsdag på TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19.30.