Mobiltelefoner værre end master
Ifølge overlæge Christoffer Johansen er strålerne fra de såkaldte 3G-antenner slet ikke farlige.
4. dec 2003, kl. 15:37
Mere end 30 dage gammel
Mobilmasterne har kastet megen omtale og debat af sig gennem de seneste uger, men hvor farlige er masterne reelt?
Ifølge overlæge Christoffer Johansen, Kræftens Bekæmpelse, bør man fokusere meget mere på de stråler, som der kommer fra selve telefonerne.
- Mobilmasterne er faktisk ikke specielt farlige, men rent psykologisk kan jeg se en fordel i, at man undlader at sætte masterne op i nærheden af eksempelvis skoler og daginstitutioner, fortæller overlæge til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Vi bringer i aftenens udsendelse klokken 19.30 et længere interview med den anerkendte overlæge.