Mobil skraldespandsvasker
Firma i Galten vasker skraldespande
Borgere i Skanderborg og Silkeborg kan i fremtiden blive fri for ildelugtende og bakteriebefængte skraldespande og containere.
Skraldemand Mads Faaborg Kristensen fra Galten har nemlig investeret i en helt speciel mobil skraldespandsvasker, som der kun findes et andet eksemplar af i Danmark. Med den kan han køre rundt og vaske skraldespande hjemme hos kunderne.
- Jeg kører rundt den dag skraldemændene har været der. Så kan jeg komme til, for så er der ikke noget affald i spandene, siger Mads Faaborg til TV2 | ØSTJYLLAND.
Kørte den selv hjem fra Wales
Maskinen har ind til videre kostet 160.000 kr. og er bygget og opfundet af en entreprenant waliser.
Mads Faaborg har selv kørt den hjem fra Wales via England og Holland til Galten. Ikke helt uden problemer i starten, hvor der lige var en detalje, han skulle vænne sig til. Rattet sidder i højre side af bilen.
- I starten skulle jeg lige vænne mig til ikke at åbne døren, når jeg skulle skifte gear. Men nu hjælper det på det, jeg er ved at vænne mig til at køre i den, siger han.
Du kan se skraldespandsvaskeren i aktion i klippet herover eller i de regionale nyheder søndag kl. 19.30.