Møbelfabrik flytter jobs hjem

Investeringer i ny teknik betyder, at møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk flytter jobs tilbage til Østjylland.

Mens andre møbelfabrikker har travlt med at flytte jobs ud af landet, så henter møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk i Fårvang i stedet arbejdspladser tilbage.

Ifølge Radio Silkeborg har fabrikken i flere år investeret millioner af kroner i industrirobotter og automatisering af produktionen. Den nye mekanik betyder, at produktionsomkostningerne i Fårvang nu er så lave, at det ikke længere kan betale sig at få møblerne fremstillet i udlandet - tværtimod.

På grund af den nye teknik har virksomheden besluttet at hente arbejde, der før blev udført af underleverandører i Italien, tilbage til Danmark.

Tvilum-Scanbirk har i øjeblikket 1.700 medarbejdere.