Mobbe-sms'er en privat sag

Fyrede kranførere vil af med havnedirektør

07:04 Luk video

Der er udbrudt krig på havnen i Aarhus mellem tre fyrede kranførere og havnedirektør Bjarne Mathiesen.

Konflikten handler om, at havnens ledelse mener, at tre nu fyrede kranførere har mobbet en kollega, der har taget ekstra arbejde.

Keld Sørensen er en af de tre fyrede kranførere, og han siger til Go' Aften Østjylland, at mobbe-sms'erne blot var en privat samtale, og desuden mener han, at havnens ledelse ulovligt har tjekket de omtalte sms'er der blev sendt fra en arbejdstelefon. 

- Havnedirektøren overfortolker drillerierne. Det er en vred sætning, som han mener, er mobning. Det handler om to kollegaer der gal på en anden kollega, siger Keld Sørensen til Go' Aften Østjylland.   

De tre fyrede kranførere har politianmeldt havneledelsen for brud på brevhemmeligheden. Da interviewet blev optaget, var politiets jurister stadig i gang med at vurdere politianmeldelsen mod Havnedirektør Bjarne Mathiesen og borgmester Jacob Bundsgaard. Fredag meldte politiet så ud, at man ikke finder, havneledelsen har foretaget sig noget strafbart. 

Nu står en af de fyrede kranførere for første gang frem offentligt. Klik på videoen øverst og se Keld Sørensen fortælle sin version, om årsagen til hvorfor der er udbrudt krig på havnen i Aarhus eller se med i Go Aften Østjylland mandag kl. 18.15, 21.30 eller kl. 23.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.