MLTR hitter igen

Michael Learns To Rock nummer 1 på Channel V Asia

Det danske popband Michael Learns To Rock har gjort det igen. De ligger lige nu nummer 1 på Channel V Asia med singlen "Silent Times".

- Wow! Thank you all for making us #1 on Channel V Asia this week! You are the best, skriver gruppen på deres facebookside.

Det aarhusianske band slår dermed store internationale navne som Selena Gomez, One Direction og Ed Sheeran i kampen om den eftertragtede førsteplads.

Michael Learns To Rock turnerer lige nu rundt i Indonesien med deres seneste udgivelse - et greatest hits album - i anledning af bandets 25-års jubilæum.

Pladen hedder "25" og består af 25 primært gamle hits som "Sleeping Child", "25 Minutes", "Take Me To Your Heart" og klassikeren "The Actor", der blev udgivet første gang i 1991. "25" indeholder to nye numre, hvoraf den ene er "Silent Times", som altså lige nu hitter stort i Østen.

Michael Learns To Rock består af Jascha Richter, Mikkel Lentz og Kåre Wanscher.

Se "Silent Times" her: