Mistillid til ejer kan lukke diskotek
Diskoteket Club Nine i Østergade har fået afslag på en alkoholbevilling, og inden to måneder skal indehaveren afvikle natklubben.
Natklubben står til at lukke fordi bevillingsnævnet ikke mener, at ejeren kan drive den på en forsvarlig måde. Det skriver JP Århus.
Når diskoteket Nine i Østergade, Århus skal lukke eller overdrages til nye ejere skyldes det ikke, at personalet udskænker spiritus og øl til mindreårige, som JP Århus i dag kan dokumentere.
Det skyldes derimod, at Bevillingsnævnet i Århus ikke har tillid til indehaveren Nikolaj Østergaard, som sidste år i Retten i Århus blev dømt for at vise urigtig dokumentation til nævnet for sit påståede ejerskab af en anden restauration, nemlig Café Casablanca i Rosensgade, som siden har fået nye ejere.