- Mister tilliden til politiet

Bør straks rykke ud ved skyderier

06:22

1 af 2

Er det i orden, at politiet først rykker ud to timer efter, at der er blevet affyret skud?

I onsdagens udgave af Hits & Holdninger på TV 2 | ØSTJYLLAND diskuterer deltagerne blandt andet historien om, at Østjyllands Politi i første omgang ikke reagerede på en henvendelse om, at der var blevet affyret skud tæt på biografen i Hadsten.

Flere af byens borgere har senere kritiseret politiets prioritering. Også deltagerne i Hits & Holdninger deler borgernes utilfredshed.

- Det er for dårligt. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Det er jo et skyderi på åben gade. Det kan ikke blive ret meget mere vigtigt, at man griber ind som politi. Ellers mister man jo tilliden til, at politiet kan sørge for, at der er fred i gaderne. Jeg kan slet ikke forstå, at det tager så lang tid, siger formand for Venstres Ungdom i Aarhus Matthias Vesterdal.

Se: Utilfredshed i Hadsten

Forstander Kim Qvist fra Kalø Økologisk Landbrugsskole er enig:

- Et skyderi i Hadsten må vække en eller anden form for bekymring, som et politi skal reagere på.

Han opfordrer dog samtidig til, at man ikke altid giver en offentlig myndighed skylden for problemerne

- Det er typisk dansk at finde en syndebuk. Vi vil gerne skælde ud på politiet, på Skat eller kommunen. Hvis vi kan finde nogen at have noget kørende med, så er det dejligt. Vi ved jo, at politiet knokler og skal prioritere.

Se hele debatten om politiets reaktionstid i videoen øverst på siden. Se desuden hele udsendelsen med Hits & Holdninger onsdag aften kl. 21.20.