Mister 50 arbejdspladser
Inventarfirmaet EM Retail Solutions konkurs
6. okt 2014, kl. 12:16
Mere end 30 dage gammel
50 ansatte mister deres arbejdsplads, efter at inventarfirmaet EM Retail Solutions A/S i Horsens er gået konkurs.
Det er hovedaktionæren, Firmainvest A/S, der selv har indgivet konkursbegæring.
Firmainvest A/S fyrede tidligere på året den tidligere direktør Kasper Mortensen med øjebliks varsel pga. det, de kalder "økonomiske uregelmæssigheder".
- Der er ikke økonomi til at drive virksomheden videre, og det er jo den tidligere ledelses ansvar, som de ikke har levet op til, udtaler Thomas Bruno, der er medejer af Firmainvest A/S, til TV 2 | ØSTJYLLAND.