Mistede hånd i trækløver
En 41-årig mand fik skåret den ene hånd af, da han ville kløve et parti træ i en maskine.
Takket være en kammerats koldblodige indsats reddede en 41-årig skoventreprenør fra Hyllested på Djursland livet, men mistede formentlig sin hånd, da kan kom i klemme i en kløvemaskine.
Manden var tirsdag eftermiddag ved at kløve noget træ, som han havde købt på Rugård Gods på Djursland, oplyser Grenaa Politi. Men uvist af hvilken årsag, fik han pludselig sin ene hånd i maskinen, der simpelthen klippede den af, fortæller vagthavende.
Kammeraten fik lagt et pres på såret - så blødningen blev begrænset - og slået alarm. Den 41-årige blev derefter kørt til behandling på Odense Universitets- hospital, der har specialiseret sig i at påsy afrevne lemmer.
Der var mandag aften ikke oplysninger om, hvorvidt det kan lykkes at sætte hånden på igen.