Missy fundet i god behold
TV 2 | ØSTJYLLAND bragte søndag aften en efterlysning af 85-årige Missy Nielsen. Hun er nu fundet i god behold.
28. jul 2008, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi bad søndag TV 2 | ØSTJYLLAND om at efterlyse en dement kvinde, der siden lørdag havde været forsvundet fra plejehjemmet Thorsgården i Åbyhøj.
Det var den 85-årige Missy Nielsen, som man frygtede var kommet galt af sted.
Men hun er nu fundet i god behold. Hun var faldet på plejehjemmets loft, hvor personalet ikke har sin normale gang.
I øjeblikket er hun en tur på hospitalet, hvor hun bliver tjekket for dehydrering og lignende.