Missing People: Vi fortsætter til Niels er fundet

Havneområde og stendiger finkæmmes de kommende dage

01:43

1 af 2

Østjyllands Politi, Missing People og familie og pårørende brugte lørdag på at gennemføre en sidste eftersøgning af den forsvundne Niels Joachim Nicholaisen på land.

Men selv om eftersøgningen ikke gav nogen spor, så vil Missing People gerne sikre sig mod misforståelser.

- Dagens eftersøgning var den sidste på land, men det er en misforståelse, at det skulle være den sidste overhovedet. Vi fortsætter eftersøgningen til vands - og vi bliver ved, indtil Niels er fundet, siger Vivian Eriksen, der er indsatsleder ved Missing People.

Sidste eftersøgning på land: Ingen spor efter forsvundne Niels

Lørdag fik de frivillige lov til også at gennemsøge det terrorsikrede område ved havnen. Og derfor kan Missing People nu koncentrere sig om vandet ved havnen.

- Vi kommer til at gå ved havneområdet og på stendiger, og så vil vi også forsøge at få både i vandet, siger Vivian Eriksen.

Se interview med indsatsleder fra Missing People i videoen ovenfor.