Missing People søger 15 både til at lede efter Thomas
Den hidtil største eftersøgning på vand skal gennemføres i morgen, lørdag
Vejrforholdene ser ud til at blive perfekte til en eftersøgning på vand, og derfor sætter Missing People Denmark alle sejl ind for at finde den forsvundne Thomas Stralner, der frygtes druknet i Randers Havn.
Det sker i morgen, lørdag, mellem klokken 9 og 12.
- Hvis du kigger på vejrudsigten er der næsten vindstille, og det er perfekt vejr at lave sådan en søgning i. Ligeså meget fordi de dykkere, der kommer til at være på den bagerste båd, og som bliver sendt i, når der er markeringer, de har de bedste forhold i morgen, siger indsatsleder fra Missing People, Vivian Eriksen, til tv2oj.dk.
Derfor skal der bruges både, der kan bruges i eftersøgningen.
- Vi skal bruge 15 både, og de skal enten have en sonar eller et ekkolod, siger Vivian Eriksen.
Politiet: Der bliver ikke trukket vod efter Thomas
Familien til Thomas Stralner har selv været på vandet hver eneste dag, siden deres dreng forsvandt for snart en måned siden.
Ond spøg: Endnu et håb forsvandt
- De kan risikere at være dem selv, der finder ham, men det har de gjort op med sig selv. Det er vigtigere for dem, at han bliver fundet, end at der ikke sker noget, siger Vivian Eriksen.
Har du en båd, du kan låne ud til formålet, kan du ringe til Missing People på 81 61 19 12.