Mishandling af to børn
Forældre-par fra Randers anklaget for mishandling af to børn
22. jun 2011, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
Et forældrepar fra det sydøstlige Randers sidder i disse dage på anklagebænken i byretten i Randers.
Forældreparret er tiltalt for grov vold mod to af deres seks børn. Det skriver Randers Amtsavis.
Forældrene er mistænkt for systematisk at have mishandlet børnene med slag og spark.
Det skulle være sket fra den i dag 14-årige dreng var 8 år, og fra den 16-årige pige var 7 år.
Forældrene nægter sig skyldige i anklagerne. Der falder dom i sagen den 7. juli.