Mishandleren er ikke sindsyg
Hestemishandleren er en godt begavet mand, der om dagen virker upåfaldende, men om natten giver efter for sadistiske lyster, siger psykolog.
En Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Sådan betegner professor i psykologi hestemishandleren, der den seneste tid har huseret i Østjylland.
Han henviser til filmen om Dr. Jekyll, der om dagen var en pæn mand, men som om natten blev til et sandt monster.
- Han er en udspekuleret mand mellem 25 og 40 år. Han har manglet kærlighed som barn, og i dag blander han sin vrede sammen med en sadistisk seksualitet, siger Jørn Beckmann blandt andet om hestemishandleren.
Efter hans vurdering udgør gerningsmanden ikke umiddelbart en risiko for mennesker. Jørn Beckmann håber, at hans stærkt afvigende impulser vil blive stærkere og hyppigere.
- Så vil han blive uforsigtig, og så er der større mulighed for at pågribe ham, siger psykologi-professoren.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.