Misfarvet vand
Drikkevandet i Århus Midtby misfarvet på grund af rørarbejde
21. feb 2004, kl. 10:08
Mere end 30 dage gammel
Siden i aftes har flere af beboerne i Århus midtby haft rødt, brunt eller sort vand i hanerne.
I følge Århus Kommunale Værker skyldes misfarvningen et brud på transportledningen fra Beder Værket.
Misfarvning er uskadelig, men vandet kan smage metallisk.
Den skyldes et forhøjet indhold af jern og mangan i drikkevandet.
Som en konsekvens af det misfarvede vand var svømmehallen i Spanien lukket i formiddag.