To minutters stilhed for Natasja

Den afdøde reggae-sangerinde hædres med to minutters stilhed, hvorefter hendes hit-single spilles overalt.

For halvanden måned siden døde reggae-sangerinden Natasja i en bilulykke på Jamaica i en alder af 32 år.

Hun skulle have spillet på Skanderborg Festival torsdag aften, hvor hun ville spille de sange, der netop var i gang med at give hende det helt store gennembrud på den danske musikscene.

For at ære hendes minde har ledelsen på Skanderborg Festival valgt at afholde to minutters stilhed på hele festivalpladsen, hvilket betyder samtlige scener og alle barer, klokken 20.15, hvor Natasja skulle have gået på scenen.

Efter de to minutters stilhed er det meningen, at samtlige barer skal spille hendes store hit, "Op med Ho'det".

Derefter har hendes faste band, Ragga Pack, valgt at spille koncerten sammen med tre solister, der kendte Natasja godt.

<a href="http://www.tv2oj.dk/skanderborg_festival_2007.asp" target="_blank">Klik her for at komme til TV 2 | ØSTJYLLANDs site om Skanderborg Festival</a>