Minus 6,3 graders frost i nat - og kulden fortsætter

Natten til mandag blev med frost og kulde på ned til minus 6,3 graders - og det bliver endnu koldere i løbet af ugen

Foto: Ove Halvor Christensen‎

Kulden har for alvor ramt Østjylland, og mandag kommer vi næppe op på temperaturer over frysepunktet.

Natten til mandag har været en særdeles kold omgang i Østjylland. Koldest har det været i Ødum i Favrskov Kommune, hvor der ifølge DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, er målt temperaturer på minus 6,3 grader. I det sydlige Aarhus ramte termometret minus 6,2 grader, mens man i Tirstrup kom ned på minus 4,7 grader.

Læs også Kristine har sjælden sygdom: På dårlige dage rammer andres blikke hårdt

Og vi kan lige så godt vænne os til kulden, for den fortsætter ugen ud. Og faktisk tager den til.

- Det bliver meget som det, vi ser nu. Men måske kommer temperaturen til at falde en smule i løbet af ugen, og natten til onsdag, der ser ud til at blive koldest, kan det i Østjylland blive ned til 10 graders frost, siger vagthavende meteorolog Sten Rasmussen fra DMI.

00:59

VIDEO: Her kan du se vejrudsigten for de kommende dage i Østjylland.

Luk video

Han fortæller, at der i Østjylland i dag vil komme spredte snebyger særligt i den sydlige del af regionen.

- Det vil blive mindre end 10 centimeter sne. Det er ikke alle steder i Østjylland, der får sne, men nogle vil opleve det, siger Steen Rasmussen.

I løbet af mandag kommer vi næppe op over frysepunktet og temperaturen kommer formentlig til at ligge et sted mellem minus en og minus fire grader, mens vinden bliver frisk fra øst og nordøst.

02:04

VIDEO: Hilser frosten velkommen: Gartnere er glade for de lave temperaturer

Luk video