Ministerrunde i Østjylland
Der bliver travlt rundt om i Østjylland i dag. Både transportministeren, socialministeren og integrationsministeren kommer på besøg.
9. sep 2010, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
I Randers kommer transportminister Hans Christian Schmidt (V) på besøg for at diskutere infrastruktur på Djursland og omkring Randers.
I Århus begynder socialminister Benedikte Kiær sin rundtur hos "Tossekassen" i Århus. Tossekassen er en del af den ikke-kommercielle lokaltv-station ANTV (Aarhus Nyheds TV).
Efterfølgende tager socialministeren sammen integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til Gellerup. Temaet for besøget er her integration, og hvordan man undgår, at boligområder bliver ghettoer.
Se mere i nyhederne kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.