Ministeren kommer til bjerget

En flot naturoplevelse venter miljøminister Hans Chr. Schmidt (V), der mandag bestiger Himmelbjerget.

Foto: Morten Rasmussen

Miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) blev oprindeligt inviteret til Himmelbjerget af borgmestrene i Ry, Brædstrup og Skanderborg kommuner, fordi de ønskede det midtjyske Søhøjland udnævnt til Nationalpark.

I første omgang blev Himmelbjerget dog forbigået i dén sammenhæng, men miljøministeren valgte at bevilge 300.000 kroner til at gøre turistattraktionen i Ry endnu bedre for publikum.

På mandag kan ministeren med egne øjne se, hvilke muligheder der er for det, når han lægger vejen forbi bjerget.