Ministeren gik i børnehave
Socialminister Henriette Kjær (K) havde kørt argumenterne i stilling, da hun i dag besøgte det østjyske.
Det er ikke hver dag, at der kommer en minister på besøg, og børnehavebørnene i institutionen Søvang havde da også haft flyverdragterne en tur i vaskemaskinen inden det prominente besøg.
Socialminister Henriette Kjær er ved at lægge sidste hånd på et lovforslag om læreplaner i børnehaverne. Visionen er, at børnene skal blive bedre forberedt til skolestarten.
To trediedele af landets pædagoger er skeptiske over for forslaget, så den konservative minister var forberedt på kritiske spørgsmål i Stilling-børnehaven.
- Det er tvingende nødvendigt med indlæring allerede fra vuggestuealderen (to år, red.), fordi et stigende antal børn får det svært i skolen, påpegede Henriette Kjær.
Se meget mere om ministerbesøget i aftenens udsendelser på TV 2 / ØSTJYLLAND.