Minister skal forklare hjælp til veteraner efter drab

Efter drab på forældre til PTSD-ramt østjysk soldat vil De Konservative have svar på, om der gøres nok for veteraner

Forsvarsminister Peter Christensen (V) bliver nu kaldt i samråd i Folketingets Forsvarsudvalg.

Det er De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, der vil have ministeren til at forklare, hvorfor myndighederne ikke har reageret tilstrækkeligt på en række nødråb fra Kirsten Kragh om, at hendes søn - krigsveteranen Lars Kragh fra Uggelhuse ved Randers - led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og havde brug for hjælp.

Kirsten Kraghs lig blev tirsdag fundet i en bil, der blev kørt af hendes søn. Sønnen er nu sigtet for drabet på sin mor og far, hvis lig også var i bilen.

SE OGSÅ: Afdøde Kirsten Kragh kæmpede forgæves for veteranhjælp

 - Der skal tages ved lære af den dybt tragiske sag, og derfor vil jeg gerne høre forsvarsministerens vurdering af sagen, og om myndighederne har reageret, som man kunne håbe.

- Det tør jeg ikke vurdere endnu, men det må ministeren have en holdning til, og den vil jeg gerne høre, siger Rasmus Jarlov, der også er formand for Folketingets Forsvarsudvalg, i en pressemeddelelse.

SE OGSÅ: Bekendt til krigsveteran: Han ligner ikke sig selv

Forud for sin død havde Kirsten Kragh i flere år kæmpet for at få hjælp fra Forsvarsministeriet til sin søn.

Forsvarsminister Peter Christensen siger til Jyllands-Posten, at han er klar til at evaluere, om der bliver gjort nok for at hjælpe krigsveteraner.

- Vi skal altid være parat til at evaluere på, om vi gør det godt nok. Af samme grund er regeringen i gang med et servicetjek af veteranindsatsen, siger han. 

Ifølge Veteranalliancen har de tidligere udsendte til Balkan ikke fået tilstrækkelig hjælp, efter at de vendte tilbage fra krigen.

 

kampagne2

playMundbind flyder fortsat i gadebilledet

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb

Smukfest 2019

Festivalarrangører med opråb: Vi vil have festerne tilbage

dankort betaling køb købe køber

'Det er Mogens fra Danske Bank' Politiet beder pårørende advare ældre

20201203-124325-L-1920x1279we

Her er det store åbne spørgsmål efter dagens minksamråd: - Det er jo et mysterium, siger analytiker