Minister på besøg i Mols Bjerge
Syddjurs Kommune forsøger i dag at overbevise Folketingets miljøudvalg om, at Mols Bjerge skal udnævnes til nationalpark.
Folketingets miljøudvalg og miljøminister Connie Hedegaard (K) besøger i dag Mols Bjerge på det sydlige Djursland.
Formålet med besøget er at tage det kønne bakkelandskab nærmere i øjesyn, inden det afgøres, hvilke danske naturområder, der senere skal udnævnes til nationalparker.
Under turen får miljøudvalget følgeskab af blandt andre borgmesteren i den kommende Syddjurs Kommune, Vilfred Friborg Hansen (S). I forbindelse med besøget vil Vilfred Friborg Hansen forsøge at overbevise Christiansborg-politikerne om, at Mols Bjerge er værdig til titlen som nationalpark.
Miljøudvalget skal i alt besøge ni danske naturområder, inden det besluttes, hvilke der skal udnævnes til nationalparker.
LÆS OGSÅ:Forkert" target="_blank">http://tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=11696">Forkert valg til nationalpark (3/8-05)Nationalpark" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=10562">Nationalpark i hårdknude (8/3-05)