Minister ind i strejke
Vil have Margrethe Vestager i tale
Enhedslistens Nikolaj Villumsen vil nu have indenrigsminister Margrethe Vestager fra Det Radikale Venstre til at gå ind i sagen om de massive plejehjemsstrejker i Aarhus.
MF'eren og spidskandidaten i Østjylland skriver i en pressemeddelelse, at han er bekymret over den økonomi, som Aarhus Kommune afsætter til pleje og om det er nok.
- Det er ikke fair at byrådet tørrer ansvaret af på de ansatte ved at stille krav uden at tilføre ressourcer. Derfor beder jeg nu indenrigsminister se på sagen, siger Nikolaj Villumsen.
- Det er fordi regeringen har lavet historisk stram kommuneaftale med kommunernes landsforening, at vi ser nedskæringer i mange kommuner. Derfor må ministeren også forholde sig til de problemer nedskæringerne medfører, fortæller han i en pressemeddelelse.
Nikolaj Villumsen har også sendt et §20-spørgsmål af sted til Margrethe Vestager.