Mindre klor i svømmehallen
Tilst Skoles svømmehal tager i dag et nyt vandfilter i brug. Det betyder mindre klor i vandet, og det er godt for sundheden.
27. apr 2009, kl. 08:51
Mere end 30 dage gammel
Som den første svømmehal i verden tager Tilst Skoles svømmehal i dag et helt nyt vandfilter i brug. Filteret er er så fint, at svømmehallen ikke behøver at bruge ret meget klor i vandet, og dermed slipper de badende for at bekymre sig om en række skadelige stoffer.
- Vi kan køre med en generelt lavere klorværdi på anlægget, og dermed undgår vi nogle biprodukter. Og det er egentlig dem, der giver problemerne med astma, siger Ole Søgaard fra Børn & Unge afdelingen i Århus Kommune til P4 Østjylland.