- Min familie er i god behold efter branden
Yahya Hassan fortæller, hans familie har taget det pænt, at de natten til fredag var udsat for et brandattentat
Digteren Yahya Hassan sætter nu flere ord på, hvad der ifølge ham helt præcist skete i blokkene på Fjældevænget i nat. Her opstod en brand i en opgang og ved en dør ind til den lejlighed, som huser Yahya Hassans familie.
- Jeg følger min familie hen til døren omkring midnat, og fortsætter det kommende stykke tid med at patruljere i området. Pludselig opdager jeg, at der er politi over det hele, siger Yahya Hassan til tv2oj.dk.
Yahya Hassan: Min familie er forsøgt brændt levende
Tidligere på aftenen er han efter eget udsagn blevet ringet op af Østjyllands Politi, som fortæller, at digteren er i fare.
- Men jeg gad ikke snakke med dem. Jeg har styr på det og behøves ikke deres hjælp, lyder det fra Yahya Hassan i den forbindelse.
Familie tog det pænt
Af samme grund kører han rundt i Hasle, hvor familien bor, torsdag aften og nat.
- Da jeg ser alle patruljerne derude, finder jeg ud af, at der fem min. før har været brand. Efterfølgende kommer jeg ind i opgangen og ser skaderne. Der er helt sort - hele opgangen er sodet til, og døren er brændt, forklarer digteren.
Politiet følger digters Facebook tæt
Familien må under branden, der fandt sted ved 2-tiden, flygte ud på altanen for at undgå røgen. Selve flammerne nåede nemlig aldrig ind i lejligheden, men røgen spredte sig i både opgang og hjemmet.
- De har det efter omstændighederne godt, og er i god behold. Det her viser, hvad gerningsmændene er for nogen, mener Yahya Hassan.
Klar mistanke til hvem der stod bag
Om hvem der så stod bag attentatet, er digteren helt overbevidst om.
- Jeg så Black Armys soldater luske rundt på stedet, så jeg er ikke i tvivl om, at det var dem. Hvad skal de med min familie? De er nogle svanser, siger han og hævder altså, at banden har ansvaret for branden.
Yahya Hassan: Jeg bliver forfulgt af Østjyllands Politi
Østjyllands Politi har tidligere på dagen sagt, at branden efterforskes som mulig påsat, men politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen ønsker ikke at koble sagen med den kontroversielle digter.
TV 2 | ØSTJYLLAND forsøger at få en kommentar fra Black Army om digterens anklage.
Yahya Hassan filmede optrinnet på Fjældevænget, og det kan ses herunder: