Milliontab til Århus Sporveje

Den seneste tids uregelmæssige kørsel ved Århus Sporveje betyder at selskabet har mistet passagerer og dermed indtægter.

I årets første fem månder har sporvejene tjent omkring fire millioner kroner mindre end i samme periode sidste år. Det svarer til et fald på godt fire procent.

Men det er formentligt kun i de seneste måneder, hvor sporvejene har været ramt af strejker og adskillige aflysninger på grund af sygdom, at passagererne er forsvundet. - Det er da klart, at det hænger sammen med driftsituationen hos Århus Sporveje, strejkedage og uregelmæssig drift påvirker da passagerernes lyst til at bruge den kollektive trafik, siger direktøren for Århus Sporveje Trafikselskabet, Anne Marie Mikkelsen.

Derfor er det en reel trussel mod selskabets økonomi. - Jeg kunne godt frygte, at folk vælger den kollektive trafik fra, hvis det her fortsætter. Og det vil i givet fald også betyde, at indtægtstabet fortsætter og vokser, siger Anne Marie Mikkelsen til Østjyllans Radio.