Milliontab i Bilernes hus
Det kører skidt for en af landets største bilforhandlere, Bilernes hus i Silkeborg, som hver eneste dag mister 100.000 kr.
Det kører skidt for en af landets største bilforhandlere, som hver eneste dag mister 100.000 kr.
Med et samlet underskud på 37 millioner kroner før skat er det den kedelige kendsgerning, som et af Europas største bilhuse må konstatere efter afslutningen på regnskabet for 2008.
Den økonomiske krise rammer så hårdt, at Bilernes Hus i Silkeborg hver eneste dag sidste år gav et underskud på 100.000 kroner. "Det er et utilfredsstillende resultat, som også er dårligere end forventet." siger Holger Helle, administrerende direktør og storaktionær i Bilernes Hus, til Midtjyllands Avis.
Og udsigterne for i år er ikke meget bedre. Bilsalget faldt ifølge De Danske Bilimportører på ny i april måned sammenlignet med samme måned sidste år. Dermed fortsætter den udvikling, som har påvirket bilsalget siden den finansielle krise holdt sit indtog i efteråret.