Millionstøtte til humlehave

Dansk Landbrugsmuseum har fået 1.152.100,00 kr. af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til bl.a. etablering af en Humlehave med gamle danske humlesorter.

Der bliver plantet ca. 25 forskellige humlesorter fra Danmarks Jordbrugsforskning i Årslev i Danmarks Humlehave. Humlehaven bliver etableret på Gl. Estrup landbrugsmuseum. Plantningen fungerer som sikkerhedsbackup af klonsamlingen i Årslev, og planterne vil ligeledes blive genstand for systematisk undersøgelse af de enkelte sorters dyrknings- og brugsegenskaber.

Dyrkningen af gamle danske sorter i Humle Haven, er et led i et forskningsprojekt, der skal ses som en kulmination af den store interesse der er for ølbrygning. De mange nye øltyper er brygget på udenlands importeret humle. Men i løbet af kort tid kan man altså smage øl brygget helt igennem på danske råvarer.