Millioner til universitetshospital
Århus Universitetshospital får godt 19 millioner kroner fra privat fond.
21. jun 2006, kl. 12:21
Mere end 30 dage gammel
Den årlige milde millionregn til sundheds- væsnet fra John og Birthe Meyers Fond tilgodeser i år Århus Universitetshospital som den største modtager. Hospitalet tildeles godt 19 millioner kroner ud af de i alt godt 43 millioner kroner.
Pengene skal fordeles mellem fem forskningsprojekter indenfor blandt andet hjertekirurgi, proteinanalyse og kræft.
Århus Universitetshospital er et samarbejde mellem Det Sundheds- videnskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og flere sygehuse i Århus og Nordjyllands amter.